Når nogen tror mere på dig

03-01-2019

Blogindlæg af Stella Graversen, designer hos DESIGNERS FIRST


Når nogen tror mere på dig, end du selv gør!


Da jeg blev kontaktet af Gert fra DESIGNERS FIRST via mail med overskriften ”muligt samarbejde”, turde jeg først ikke rigtig tro på, at det var noget! Jeg var på familietur i Ebeltoft og slog det hen, indtil jeg kom hjem, men aftalte straks derefter, at jeg skulle komme ned til en kop kaffe og høre mere om tankerne bag DESIGNERS FIRST. 

Allerede ved vores første møde på kontoret i Vejle, var det helt tydeligt for mig, at disse ambitiøse iværksættere havde helt styr på deres forretningsidé og samtidig var super kompetente med meget stor erfaring. Lige netop sådanne mennesker, man som ung ambitiøs designer drømmer om at indgå et samarbejde med.

De troede på MIG, mine evner og så mig gerne som en medspiller i deres virksomhed. Det var et perfekt udgangspunkt for mig, og krævede derfor heller ikke de store overvejelser at sige ja til at være en del af dette team.

Samtidig var jeg også virkelig nervøs for om jeg kunne leve op til deres forventninger! Når nogen køber noget, jeg har tegnet, eller synes det har potentiale, så bliver jeg virkelig stolt og beæret. Det er en fantastisk følelse, at nogen kan bruge noget JEG HAR LAVET... 

Et fantastisk koncept
At indgå et samarbejde med DESIGNERS FIRST har vist sig at være den helt rigtig beslutning, da det er et fantastisk koncept, som jeg er stolt af at være en del af! Et koncept som sætter os 'nye' designere i fokus og giver os muligheden for at realisere vores idéer, hvorefter de tager over og færdigudvikler produktet med stor respekt for designet.

Detaljeorienteret 
Der er et kæmpe fokus på at det færdige produkt skal være helt i top, inden det sendes ud til forbrugeren! Derudover skal det være en god oplevelse at handle hos DESIGNERS FIRST, og det er det! 

Der er virkelig tænkt over alle detaljer... Det er så fedt at mærke hvordan mine tanker og idéer får den samme kærlighed med ud til forbrugeren, som de har fået herhjemme ved mit skrivebord. 

Design er for mig noget meget personligt. Det er din personlige smag der afgør, om du som kunde falder for ét af vores designs, men uanset om det falder i din smag eller ej, så er det noget vi har brugt meget tid, energi og kærlighed på at udvikle... 

Tak fordi du læste med,
/Stella

Tilføj en kommentar



* Påkrævede felter