"Go" eller "No Go"?

02-10-2018

Blogindlæg af Malene S., mor til 2


Design der står distancen?


Min mand og jeg var knap blevet færdige med at renovere vores dejlige hus fra 1939, da vores søn meldte sin ankomst. Jeg har stor passion for design og indretning, hvilket min mand (heldigvis) har givet mig lov til at udleve i vores hjem. Mens han har stået for de tekniske løsninger og den lækre finish (fx ingen synlige ledninger til TV, natlamper etc.), så har jeg fået lov til at give den gas på indretning og æstetik.

Men. Så ramte realiteterne. Man kigger væk et øjeblik, og så kan den nuttede baby både kravle og gå! Han har tydeligvis arvet sin mors begejstring for design og er oprigtigt nysgerrig på at undersøge det hele. Nøje. Nu er han snart to år, der er kommet en lillesøster til, og sønnikes begejstring for interiør er ingenlunde aftaget. Det bliver dagligt testet som klatrestativ, legebord, bilbane etc.

Vi har et toplans hus, og det er ingen hemmelighed, at børnene (heldigvis) gerne vil lege der, hvor vi er. Det betyder, vores stue giver enhver legetøjsbutik kamp til stregen i udvalget af legetøj, farver, aktiviteter og kreative påfund. 

Og så opstår dilemmaet...
Hvor meget skal man egentlig gå på kompromis i hjemmet, når der kommer småfolk til? Hjemme hos os er de lækre lamper i soveværelset nu en super funktionel (dog i den dyre ende) sutteholder. Det fungerer fortrinligt!

I stuen savnede vi et sofabord, men kunne ikke finde et bord, der kunne stå distancen i et hjem med småbørn, uden at gå på kompromis med æstetikken, men så faldt vi over Space Table fra DESIGNERS FIRST i det innovative og funktionelle materiale ZERO.

Bordet er smukt, elegant, tidløst, gennemtænkt – vanvittigt lækkert at røre ved og tilpas tungt til, at tumlinger ikke vælter med det. Bordbenene er så strategisk placeret, at jeg endnu ikke har slået mine tæer på dem! (En bonusfeature til mor).

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tvivlede. Jeg ventede blot på den første skramme fra ungernes leg med alt fra klodser til biler. Den kom også, men bum! En simpel melaminsvamp og den var pist borte igen. Jeg har fjernet adskillige skrammer på den måde, og det er en daglig glæde at nyde disse lækre borde uden at skulle bekymre sig om ungernes kreative påhit.

Jeg er fan!

/ Malene 



(Del meget gerne din mening/kommentar nederst på siden…..)

Storm med sin elskede mejetærsker

Kommentarer

camilla

Kan kun være enig. En anden fed fordel ved bordet er, at det er lige tilpas tungt nok til at det ikke flytter sig - på trods af det lette udtryk - så både hunde og børn kan rende rundt uden kaffen skvulper over.

Tilføj en kommentar



* Påkrævede felter