Anna Karnov & Clara Mahler
Anna Karnov & Clara Mahler
Uddannelse: Anna Karnov: Arkitekt MAA, Arkitektskolen i Aarhus
Clara Mahler: Bachelor, Arts & Industrial design, Designskolen i Kolding.
Inspiration: Opstår i mødet mellem traditionelt håndværk og moderne produktionsmetoder, materialers taktilitet og egenskaber.
Vores designs: Tager udgangspunkt i produkter der skaber stor værdi for brugeren, bæredygtige produkter med lang levetid, tidløst frem for tidstypisk og produkter som kan følge brugeren i flere livsfaser.
Største drivkraft: Er det enestående der opstår i et samarbejde, hvor 1 + 1 giver 3. Når man er to der supplerer og udfordrer hinanden med vidensdeling og nysgerrighed, skabes rammerne for en spændende designudvikling og -modning. I samarbejdet er det enormt vigtigt for os at have det sjovt, at hygge os og nørde med processen og detaljerne, hvilket ender ud i grundige produkter vi begge kan stå inde for.
Vi drømmer om: At designe funktionelle produkter af høj kvalitet med holdbar æstetik, som står i kommende generationers hjem og som bærer på aftryk fra flere livshistorier.